Projekbeskrivelse
Lars Winther
Redaktør & freelance journalist

Redaktør og journalist
Redaktør for et mejeriblad – og samtidigt leverandør af freelanceydelser indenfor de fleste kommunikationsdiscipliner. Sådan lyder mit visitkort.
Siden jeg blev uddannet fagjournalist i 2000 som overbygning på min cand.scient.pol-uddannelse, har jeg arbejdet med kommunikation i brancheforeninger med tilknytning til mejeribruget, dog med tre års break som selvstændig freelance-journalist i Winther Communication.
I 2016 blev jeg ansat på Mælkeritidende, der er et fagblad udgivet af to mejerifaglige organisationer (Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer) med base i Odense. Sideløbende driver jeg fortsat Winther Communication med pressemeddelelser, nyhedsbreve og web-service til kunder både i og udenfor mejeribranchen.
Privat bor jeg i Beder, er gift med Birgit og har to voksne børn. Er i øvrigt vild med min tennisketcher og mine løbesko, som får lov at udfordre en maraton i ny og næ.
Kompetencer
Redaktør – blad, web, SoMe
Pressearbejde
Kommunikationsløsninger
Fotoløsninger
Kunder
Mange mejerier
Fødevareproducenter- og medier
COWI (fjernvarme).
og flere andre
Tidligere opgaver
Redaktør på Mælkeritidende
Lars Winther er redaktør for mejeribranchens tidsskrift Mælkeritidende og står desuden for onlinenyheder og særudgivelser.