Høj kvalitet, kreative ideer og levering til tiden. De kodeord har nu kendetegnet Stickelbergs Bureau i mere end 20 år. Vi er freelance-journalister, fotografer, kommunikationsfolk og grafikere, der både arbejder selvstændigt og samarbejder om at skabe det bedst mulige produkt til vores kunder.

Vi leverer journalistik, foto og illustrationer til fagblade, magasiner og web samt løser kommunikationsopgaver for offentlige og private virksomheder.

Som selvstændige freelancere vægter vi faglig sparring og idéudvikling. Så når du betaler for én, får du i virkeligheden professionel coaching fra bureauets andre freelancere med i købet.

Stickelberg folder dine ideer ud, hvad enten det er som skrift, foto, illustration eller som tegning.
Se videoen af vores hollandske tegneserietegner Natalie Hanssen.

Videoen er lavet for den hollandske organisation Inter Church Organisation for Development (ICCO) og blev blandt andet vist på et møde med den hollandske minister for international udvikling i 2010.

Baggrundsartikel: Chip-armbånd skaber splid

Debatten rasede om børnehaver i Silkeborg og Skanderborg, der ville udstyre børnene med chiparmbånd. De færreste kritikere lod til at vide, at det kun var en idé. Vi afskærer os selv fra udvikling, hvis vi automatisk afviser ny teknologi, mener ekspert i overvågning. Baggrundsartikel af freelance journalist Mikkel Kamp bragt i fagbladet Børn&Unge

Læs mere

Interview: Udvalgsformand forsvarer millioninvestering i iPads

Ikke alt, der glimter, er guld. Alligevel satser Odder Kommune stort med iPads til alle lærere og elever. Freelance journalist Henrik Stanek holder udvalgsformand Lars Grønlund op på beslutningen i Folkeskolens genre »konfronteret«.

Læs mere

Portræt: Lille tøjfirma åbner porten til Europa med sit netværk

Få fodfæste på hjemmemarkedet, før du begiver dig ud i verden, lyder en klassisk læresætning. Men de tre unge skabere af tøjfirmaet Libertine-Libertine baner vejen for deres design ved at pleje deres netværk i byer som London, Paris og Berlin. Virksomhedsportrættet i Iværksætteren af freelance journalist Henrik Stanek.

Læs mere

Hovsa – kommunen fik igen underskud

Hvilke kommuner er de værste til at styre budgetterne? For Ugebrevet A4 har freelance journalist Kåre Kildall Rysgaard fra Stickelbergs Bureau lavet en stor gennemgang af kommunernes budgetstyrring. Det viser sig, at underskud flere gange kommer bag på kommunerne. Artiklen blev illustreret med et stort interaktivt datakort.

Læs mere

Baggrundsartikel i 3F: Indvandrerne indtager arbejdsmarkedet

Danskerne er på vej på pension, mens unge med indvandrerbaggrund strømmer ud på arbejdsmarkedet. Hver niende i den arbejdsdygtige alder har nu indvandrerbaggrund. Om tyve år er det hver sjette. Det viser en artikel til 3F af freelance journalist Kåre Kildall Rysgaard fra Stickelbergs Bureau.

Læs mere

Ledige trækkes i kontanthjælpen

Ledige bliver trukket i kontanthjælpen som aldrig før, hvis de udebliver fra aktivering og samtaler. Antallet af sanktioner eksploderer, så det i dag svarer til, at hver anden af alle landets kontanthjælpsmodtagere får en sanktion. Denne artikel er skrevet af freelance journalist Kåre Kildall Rysgaard fra Stickelbergs Bureau til Ugebrevet A4.

Læs mere

Hver tredje skole skærer i dansk

Stickelbergs Bureau har analyseret timetallet på samtlige skoler i Danmark for fagbladet Folkeskolen. 596 skoler skoler har det seneste år sløjfet dansktimer på stribe. Hver femte skole giver nu eleverne fra 7. til 9. klasse færre dansktimer, end Undervisningsministeriet anbefaler. Historier og analyse blev bragt i Folkeskolen.

Læs mere

Analyse: Dobbelte lønstigninger til chefen

Kommunaldirektører og forvaltningschefer får over 200.000 kroner mere i årsløn end for bare tre år siden. Lønstigningerne er dobbelt så store i procent som for den almindelige medarbejder. Det viser en analyse, som freelance journalist Kåre Rysgaard fra Stickelbergs Bureau har lavet for Ugebrevet A4.

Læs mere

Analyse: Udgifter til ledige eksploderer i fattige kommuner

Lolland har brugt 20.500 kroner per borger i år på passiv forsørgelse, mens Allerød Kommune slipper med 4.400 kroner per borger. Danmark trækkes mere og mere skævt. Det viser en analyse og artikel af freelance journalist Kåre Kildall Rysgaard fra Stickelbergs Bureau til Ugebrevet A4.

Læs mere