Projekbeskrivelse
Mikkel Kamp
Freelance journalist

Journalist og redaktør
Grundige baggrundsartikler, hurtige nyheder og dagsordensættende pressearbejde. Det bruger jeg størstedelen af min arbejdstid på. Jeg løser også researchopgaver for organisationer, fungerer som redaktør samt underviser i skriftlig kommunikation og pressearbejde.
Jeg har været freelance-journalist på Stickelbergs Bureau siden 2006. Tidligere har jeg været fagblads-redaktør/informationsmedarbejder i Dansk Teknisk Lærerforbund (nu en del af Uddannelsesforbundet) og redaktionssekretær/journalist på fagbladet Folkeskolen.
Jeg bor i Beder med min hustru og vores tre piger. Fritiden bruger jeg blandt andet på tennis og langdistanceløb, og så er jeg hurtigere til at sige ord og sætninger baglæns end nogen anden, jeg nogensinde har mødt eller hørt om.
Kompetencer
Journalistik
Redaktør
Pressearbejde
Større researchopgaver
Undervisning
Kunder
Uddannelsesbladet
Børn&Unge
Børn&Unge Forskning
Ledetråden
Gymnasieforskning
og mange flere
Tidligere opgaver
Børn&Unge fortæller om den nyeste forskning
Mikkel Kamp leverer i de kommende måneder indholdet til forskningssiderne i fagbladet Børn&Unge.
Et væld af artikler om pædagogik
Både temaer og enkeltstående artikler er på paletten, når Mikkel Kamp, Henrik Stanek og Miriam Lykke Schultz skriver om pædagogik, børneliv og arbejdsvilkår til pædagogernes fagblad Børn&Unge.
Redaktør på Gymnasieforskning
Siden begyndelsen af 2015 har freelancejournalist Mikkel Kamp været redaktør på bladet Gymnasieforskning. Bladet udkommer tre gange om året og præsenterer den nyeste forskning om gymnasierne.
Mikkel Kamp skriver om ledelse
Mikkel Kamp leverer jævnligt temaer og artikler til Ledetråden, som er fagblad for lederne i pædagogernes fagforbund BUPL.
Vi sætter ord og billeder på erhvervsskolerne
Mikkel Kamp har i mere end ti år skrevet artikler til Uddannelsesbladet og en stor del af bladets fotos bliver taget af Helene Bagger.
Stickelberg dækker hele Danmark
Journalist Mikkel Kamp og fotograf Helene Bagger har i fællesskab leveret en række artikler til OK Magasinet.