Projekbeskrivelse
Inger Stokkink
Freelance journalist

Journalistik på dansk, engelsk og hollandsk
Historien indefra, fortalt til folk udefra. Det er hvad der kendetegner mit arbejde som journalist. Jeg skriver artikler og klummer og tilrettelægger indslag til nyhedsprogrammer på tv. Jeg elsker at tale med folk og genfortælle, hvad de gør, hvad de synes, og hvordan deres liv ser ud.
Jeg er hollandsk journalist, der bor og arbejder i Danmark. Jeg skriver på hollandsk, engelsk og dansk. Alt, hvad jeg skriver på dansk, bliver gennemlæst af en af mine danske kolleger på Stickelbergs Bureau, så du kan være sikker på, at du får en artikel på rigtig dansk – ikke cirkusdansk…
Erfaring
I Holland har jeg arbejdet for Omroep Gelderland (tv), De Gelderlander (avis) og TV2 (som stringer/lokalarbejder).
I Danmark skriver jeg for Insight (på engelsk). Jeg har også skrevet et kapitel i bogen Expat Partners: Our Stories.
Ellers har jeg min egen blog, hvor jeg skriver om integration fra en personlig synsvinkel.
Jeg har en bachelor i journalistik og en master i statskundskab. Uden for journalistikken har jeg arbejdet på to forlag og i sundhedsvæsenet. I løbet af årene har jeg boet i Holland, Italien også Tyskland, så jeg også taler italiensk og tysk (og en lille smule fransk).
Om mig
Jeg flyttede til Danmark i august 2010 og bor sammen med min mand i Eskerod, en landsby på det smukke Djursland. Jeg holder af at bo på landet, og især om sommeren nyder jeg livet til søs – sejlads fylder en stor del af mit liv og har været (og er stadigvæk) en fantastisk måde at integrere sig i det danske samfund!
Kompetencer
Journalistik (dansk, engelsk, hollandsk)
Kommentator til radio og tv (fx om dansk/hollandsk politik og kultur, integration og sejlsport)
Kunder
Insight
Impetus Gruppen
Jyllands-Posten
og flere andre
Tlf. (+45)8618 1522
Mobil: (+45) 5277 2993
is@stickelberg.dk
Twitter: @stokkink
Tidligere opgaver
Get Around Town viser vej til oplevelser i Aalborg
Inger Stokkink og Anneline Højrup har skrevet artikler til magasinet Get Around Town, som guider turister til de bedste oplevelser i Aalborg.
Stickelberg leverer tekst og foto til profilavis
Landbrugsmæglerne ønskede at gøre noget ekstra for deres interessenter og udgav derfor profilavisen "Dansk Landbrug 2018" med artikler og foto fra Stickelbergs Bureau.
- Vivian Isabella Lamhauge Petersen – freelance journalist og podcastStickelberg2019-10-29T09:56:44+02:00