Hver tredje skole skærer i dansk

Stickelbergs Bureau har analyseret timetallet på samtlige skoler i Danmark for fagbladet Folkeskolen. 596 skoler skoler har det seneste år sløjfet dansktimer på stribe. Hver femte skole giver nu eleverne fra 7. til 9. klasse færre dansktimer, end Undervisningsministeriet anbefaler. Historier og analyse blev bragt i Folkeskolen. Det blev blandt andet til en artikel om de kraftige nedskæringer på dansk – samtidig med at politikerne havde travlt med at love en bedre folkeskole op til valget. (læs artiklen) Samtidig viste analysen af freelance journalist Kåre Kildall Rysgaard, at skolerne de seneste år har satset massivt på danskundervisningen til indskolingen, men på samme tid er der blevet skåret kraftigt i timetallet til de ældste elever på mellemtrinet og udskolingen. (læs artiklen). Begge historier blev bakket op af et interaktivt kort, der viste, hvor i landet besparelserne på dansk-undervisningen skete. Historier blev citeret af flere netmedier.