Freelanceartikler: Tema om børns angst

Angst er det psykiske problem, som flest børn og unge tumler med. Alligevel er behandlingen mangelfuld, og pædagoger og andre professionelle har svært ved at spotte angste børn. Freelancejournalist Mikkel Kamp har skrevet et tema om børns angst til fagbladet Børn&Unge. Her kan du følge med ind i hovedet på et barn med social angst.

Af Mikkel Kamp

Jeg har bare så ondt i maven mor

Vi kender symptomerne, reaktionerne og de gode råd, men hvordan ser det egentlig ud inde i hovedet på et barn med angst? Læs her en beskrivelse af, hvordan en hverdag kan se ud for et barn med social angst – set med barnets øjne.

 

Klokken 6.30
Jeg har ondt i maven. I dansktimen skal jeg læse op fra et skuespil. Jeg kommer sikkert til at lave fejl, og de andre børn vil grine af mig. Jeg vil gerne blive hjemme, men mor og far siger, at jeg jo ikke har feber og skal af sted.

Klokken 7.20
Jeg vil ikke i skole, og nu græder jeg også. Mor siger, at det nok skal gå. Vi har øvet det mange gange. Til sidst tager jeg med, selvom jeg ikke har lyst.

Klokken 7.40
Jeg skal i morgen-SFO, men jeg har stadig ondt i maven og græder. Mor må ikke gå. Den voksne vil snakke med mig, men hun må ikke se, at jeg græder. Det er pinligt. Og nu leger min ven Malthe med Anders. De vil sikkert ikke lege med mig, så jeg sidder bare ved vinduet og kigger ud – nu, hvor mor er gået.

Klokken 8.15
Timen er begyndt. Jeg siger ikke noget. Det gør jeg aldrig, selvom jeg tit kender svarene på lærerens spørgsmål, men de andre vil sikkert tænke, at det, som jeg siger, lyder dumt og er helt forkert. Nu spørger læreren mig, selvom jeg ikke har hånden oppe. Jeg siger: ‘Det ved jeg ikke’, og jeg kan mærke, at jeg bliver rød i hovedet. Læreren siger, at jeg skal gentage det, fordi han ikke kan høre, hvad jeg siger. Jeg svarer igen, at jeg ikke ved det, men det er pinligt, at jeg skal gentage det.

Klokken 9.55
Om lidt skal vi have dansk. Jeg står på toilettet og SMS’er til min mor: ‘Jeg har meget ondt i maven, jeg tror, jeg er syg’. Mor svarer, at jeg skal prøve at tage det roligt, og at det nok skal gå med den oplæsning.

Klokken 10.07
Dansktimen er begyndt. Jeg sveder og er rød i hovedet. Jeg ryster også på hænderne, og mit hjerte slår hurtigt. De andre er begyndt at læse op, og snart er det min tur. Jeg har lyst til at løbe ud af klassen, men det vil være for pinligt. Nu er det min tur. Jeg læser stille, og de lange ord er svære, selvom jeg kunne dem derhjemme. Jeg skulle have øvet mig mere. Jeg er nok en af de dårligste til at læse i klassen.

Klokken 11.30
Det store frikvarter. Jeg skal finde Malthe, før han begynder at lege med en anden. Heldigvis finder jeg ham, og vi leger for os selv, uden at andre forstyrrer. Det er dejligt, at han vil lege alene. Det vil han ikke altid. Jeg tror, han nogle gange bliver træt af mig og synes, at jeg er kedelig at lege med.

Klokken 14.00
SFO begynder. Malthe skal over og spille stikbold. Hvad skal jeg så lave? Pædagogerne siger, jeg kan være med til at spille fodbold eller bage i køkkenet, men jeg kender ikke de andre børn så godt. Jeg vil hellere læse i en bog alene.

Klokken 16.00
Endelig bliver jeg hentet fra SFO. Jeg glæder mig til at komme hjem og slappe af. Det har været en lang dag. Mor spørger, hvordan oplæsningen gik, og jeg fortæller, at jeg havde det dårligt, så de andre kunne se, at jeg rystede og var dårlig til at læse op.

Klokken 17.00
Det ringer på døren. Jeg kan høre, at det er Thor og Peter, som spørger, om jeg vil med ud at lege. Det vil jeg ikke. Jeg ved ikke, hvad vi skal lave. Jeg siger til mor, at jeg stadig har lidt ondt i maven, men jeg vil gerne en anden dag. Mor siger til dem, at jeg ikke kan, fordi jeg er lidt syg. Det er rart, da de går.

Klokken 20.30
Jeg skal i seng nu. Gad vide, hvad vi skal i morgen i skolen. Vi er færdige med at læse op, men måske skal vi begynde igen. Jeg tror, Anders synes, jeg er dårlig til det. Og hvad hvis Malthe igen skal spille stikbold i SFO’en? Jeg spørger mor flere gange, men hun ved ikke helt, hvad vi skal. Jeg er meget træt, men har svært ved at sove.

Denne fiktive beskrivelse er konstrueret i et samarbejde med cand. psych Lisbeth Jørgensen, der som behandler på Angstklinikken på Aarhus Universitet hver uge møder angste børn.

 

Læs alle artiklerne i temaet på:

http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9FMC8R/$file/ALLESIDER_bornogunge_022014.pdf