Freelance-artikel: Produktionshøjskole producerer syge lærere på stribe

Søndersø Produktionshøjskole har store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Mindst 11 lærere er blevet sygemeldt med stress, og meget tyder på, at ledelsen er en stor del af problemet. Flere lærere fortæller, at ledelsen vil have dem til at sladre om kolleger, skælder dem ud og ikke vil give dem de nødvendige redskaber til at udføre arbejdet. Artikel af Freelancejournalist Mikkel Kamp. Artiklen er bragt i Uddannelsesbladet.

Sygemeldinger. Psykologhjælp. Medicin. Arbejdsmiljøet på Søndersø Produktionshøjskole på Nordfyn er tilsyneladende så betændt, at flere medarbejdere er blevet syge af det.

– Det er vores opfattelse, at der er et meget dårligt arbejdsmiljø. Det ved vi fra mange henvendelser fra lærere. Der er særligt problemer med de ledelsesmæssige forhold, fortæller Jens Dam, der er vicesekretariatschef i Uddannelsesforbundet.

Lærernes udsagn understøttes af udskrifter fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, der dokumenterer, at flere er blevet syge af at arbejde på skolen. Det er langt fra hverdagskost, at lærere henvender sig med så massive problemer.

– Det er ikke almindeligt i forhold til, hvad vi hører fra andre produktionsskoler og andre skoleformer. Det her er langt ud over, hvad der er normalt. Det er en arbejdsplads med ondt i arbejdsmiljøet, siger Jens Dam.

Uddannelsesbladet har talt med flere lærere, der bekræfter, at arbejdsmiljøet lider. De peger på ledelsen som en stor del af problemet og beskriver en hverdag, hvor kolleger på stribe bliver sygemeldt med stress. Uddannelsesbladets kilder har talt sig frem til, at mindst 11 lærere fra skolen er gået ned med stress. Meget tyder på, at sygemeldingerne blandt andet skyldes, at ledelsen forsøger at få kolleger til at sladre om hinanden, og at lærere får modstridende meldinger om, hvordan de skal udføre deres job.

– Man ved ikke, hvilke forventninger der er til én, og der mangler forudsigelighed i jobbet. Det var umuligt at få en forventningsafstemning, fortæller Naja Hind, der var ansat på den fynske skole indtil oktober sidste år.

Hun peger på, at det dårlige arbejdsmiljø har ført til mange sygemeldinger.

– De voksne skal fremstå psykisk stabile, men det gør de ikke, når der næsten dagligt er sygemeldinger. Det smitter af, når lærerne har alle symptomer på stress, siger Naja Hind.

Det værste er dog, at problemerne går ud over skolens kerneydelse, mener hun.

– Eleverne på en produktionshøjskole er nogle af de mest sårbare unge, og vi kunne gøre meget mere for dem, end der blev gjort, siger Naja Hind.

 

Ingen hjælp fra ledelsen

Mia Rosendahl blev i maj 2012 ansat på Søndersø Produktionshøjskole som vikar for en sygemeldt lærer. Det var i et fleksjob i 20 timer om ugen, da hun på grund af piskesmæld ikke kan arbejde fuld tid.

Ret hurtigt fik hun en fornemmelse af, at arbejdspladsen ikke fungerede normalt.

– Da jeg blev præsenteret for personalegruppen, undrede det mig, at de fleste kun havde været ansat i under et halvt år, men ser jeg tilbage på hele forløbet, forstår jeg nu hvorfor, siger hun.

Mia Rosendahl arbejdede på skolens butikslinje, der driver en lille butik. Efter en måneds tid blev hun midlertidig leder, da linjens leder blev langtidssygemeldt. Da en anden ansat på linjen samtidig med linjelederens sygemelding var blevet fyret, var et svært at få svar på spørgsmål om den daglige drift.

– Flere gange måtte jeg ringe til linjelederen, selv om hun var sygemeldt. Det var slet ikke i orden, men ingen kunne svare mig på noget, hverken om den daglige butiksdrift eller linjens elever, fortæller hun.

Hun oplevede også, at det som medarbejder var svært at få en klar jobbeskrivelse, og at ledelsen konstant stillede modstridende krav.

– Jeg kunne eksempelvis ikke få et budget for butikslinjen. Jeg fik at vide, at det ikke var vigtigt, hvor mange penge jeg brugte, bare der samlet ikke var underskud. Det er umuligt at drive en butik, hvis man ikke engang har et budget. Vi fik på et tidspunkt en vikar ind, som havde haft egen butik i flere år. Også hun forsøgte at få et budget for butikken, men måtte også opgive, fortæller Mia Rosendahl.

 

Tabte håret i frustration

Det var langt fra den eneste episode.

– Jeg blev ringet op i weekender og på helligdage og afkrævet svar om alt muligt. Elever stod tit alene i butikken, for jeg kunne ikke dække alle timerne i de perioder, fordi der ikke var ansatte nok. Det skete flere gange. En dag fortalte en grædende vikar mig, at hun i løbet af en weekend havde mistet så meget hår, at frisøren mandag morgen måtte klippe det meste af hendes hår af. Hun gik grædende fra skolen og opsagde sin stilling på stedet, da det var psykisk for hårdt et pres med konstante modstridende ordrer og mistillid fra ledelsen, fortæller Mia Rosendahl.

Et andet eksempel på tvivlsom ledelse var, at Mia Rosendahl pludselig skulle arbejde 26 timer hver tredje uge og blev frataget en fridag, selv om hun var i et fleksjob på 20 timer om ugen.

– Hvis jeg ikke accepterede, kunne man ikke bruge mig på skolen længere, blev der gentagne gange sagt mellem linjerne, selvom jeg havde rådført mig med kommunen, der ikke mente, det var lovligt, fortæller hun.

Det blev episoden, der fik læsset til at vælte for Mia Rosendahl. Hun blev sygemeldt med stress og udviklede en depression. Hun er siden blevet fyret fra skolen, da hun meddelte skolen, at hun snart vil begynde på deltid igen.

 

Skulle bagtale kolleger

Mia Rosendahls historie er langt fra enestående. Også Steffen Hinchely og Mette Nielsen har været ansat på skolen og blev syge af det. De arbejdede på skolens afdeling i Bogense, men nåede at være der mindre end et halvt år, inden de knækkede sammen med stress.

Det begyndte ellers godt for Steffen Hinchely, der næsten ikke kunne få armene ned, da han fik jobbet. Efter en årrække i reklame- og turistbranchen – blandt andet med ledelsesansvar – ville han gerne arbejde med mennesker.

Han blev ansat i projektet AMOK, der er målrettet unge, som har det for svært til at gå på produktionsskole på almindelige vilkår. Fra første dag blev han præsenteret for unge med svære problemer og grumme historier i rygsækken. Han efterlyste flere gange supervision og efteruddannelse for at kunne tackle dem bedst muligt, men det modtog han aldrig.

Alarmklokkerne begyndte for alvor at ringe for Steffen Hinchely efter cirka tre uger, da han første gang fik besøg af forstander Anders Andersen.

– Han inviterede mig ind på kontoret, lukkede døren og spurgte mig, hvordan det gik. Jeg fortalte, at jeg var glad, for det var jo mit drømmejob. Så begyndte han at udspørge mig om mine kolleger. Han ville høre, hvad de snakkede om – særligt hvad de sagde om ham. Jeg var rystet, men svarede ham ikke. Da samtalen var slut, klappede han mig på benet og sagde: “Denne samtale bliver mellem os,” fortæller Steffen Hinchely.

Det gik dog ikke, som forstanderen havde planlagt, for Steffen Hinchely samlede efter samtalen sine nærmeste kolleger og fortalte om episoden.

– De svarer, at de fleste nye medarbejdere bliver stillet den type spørgsmål, fortæller han.

Også Mette Nielsen har oplevet, at ledelsen kraftigt har opfordret hende til at bagtale kolleger.

– Jeg er fire eller fem gange blevet udspurgt om, hvad mine kolleger gik og sagde specielt hvad de sagde om ledelsen, og jeg er blevet råbt ind i hovedet, fordi jeg ikke ville svare, fortæller hun.

Mette Nielsen beskriver også et miljø, hvor en gruppe af lærere rapporterer til ledelsen. Hun fortæller, at hun personligt har oplevet, at ledelsen har konfronteret hende med noget, hun har sagt til kolleger.

– Stemningen var forfærdelig. Jeg følte mig overvåget hele tiden og kunne ikke slappe af. Vi jokede med, at væggene havde øjne og ører, fortæller hun.

 

Store krav, men intet værktøj

Steffen Hinchely og Mette Nielsen var begge flere gange ude for, at ledelsen stillede krav, som var umulige at honorere, fordi de ikke havde de praktiske redskaber til det.

Skulle de købe værktøj eller materialer, var det nødvendigt med tilladelse fra ledelsen. Det kunne ofte tage lang tid, fortæller de.

– Jeg arbejdede med en pige med svære faglige problemer. Hun skulle have en it-rygsæk, men for at tage den i brug, var det nødvendigt med nogle koder. Det tog flere måneder, og da jeg endelig fik dem, var de forkerte. Jeg var ansat til at udføre en opgave og havde fået at vide, at jeg bare skulle fortælle, hvad jeg skulle bruge. Når jeg så gjorde det, skete der ikke noget, eller også fik jeg skæld ud for det, siger Mette Nielsen.

Det samme skete for Steffen Hinchely.

– Hver gang jeg ville bruge for over 500 kroner på værktøj, var det bøvlet, for købet skulle altid først godkendes. Samtidig krævede Anders (forstanderen, red.), at der skulle være produktion. Vi ville restaurere møbler, og han havde sagt god for det, men vi manglede udstyr. Vi ville for eksempel købe en rystepudser, som måske kostede 600 kroner.

Det kunne tage en uge eller to, før vi fik lov til det, og vi var nødt til at rykke flere gange for det. Systemet var sådan, at vi skulle spørge om lov, siger han og peger på, at taberne var både lærerne og de unge på skolen.

– De unge kedede sig forståeligt nok, men vi havde ikke noget værktøj. Samtidig var det en evig stressfaktor for os, at vi hele tiden skulle vente på at få svar fra ledelsen for at føre vores planer ud i livet. Vi havde jo de unge, der troppede op hver dag. Vi skulle give dem et ordentligt tilbud, men ofte var vores eneste mulighed at gå en tur sammen, siger han og tilføjer, at han på et tidspunkt skulle lede en køkkenlinje, men heller ikke kunne få de mest banale redskaber som eksempelvis en røremaskine til at udføre arbejdet.

– Det svarer lidt til, at man får ordre om at grave et meterdybt hul i jorden og ikke får en spade til opgaven, men må bruge en pind, siger Steffen Hinchely.

 

Konfrontationer førte til sygemeldinger

Hverken Mette Nielsen eller Steffen Hinchely nåede at arbejde et halvt år på skolen, inden de blev sygemeldt. Til gengæld har Mette Nielsen brugt omkring et år, før hun var klar til at arbejde. Hun er netop begyndt i et andet job. Steffen Hinchely har endnu ikke fået nyt job. Begge blev sygemeldt efter endnu en konflikt med ledelsen.

For Mette Nielsen toppede konflikten på en personaletur. Nogle kolleger havde af forskellige grunde fået lov til at køre hjem at sove. Da de havde forladt huset, begyndte ledelsen ifølge Mette Nielsen at bagtale kollegerne. Mette Nielsen sendte en sms til en af kollegerne, så han vidste, hvad der blev sagt om dem. Det førte senere til en konfrontation med en leder.

– Han råbte ind i hovedet på mig, at han troede, han kunne stole på mig og den slags, og vi fik at vide, at vi var uduelige og ikke noget værd, fortæller hun.

Mette Nielsen kom ikke tilbage til skolen efter den tur, som også udløste, at fire andre lærere blev sygemeldt med stress, oplyser hun.

– Jeg kom ikke om mandagen. Jeg var hos lægen, der konstaterede, at jeg havde et vildt højt blodtryk, og han sygemeldte mig med stress, fortæller hun.

 

Fik blackout og blev sygemeldt

Steffen Hinchely kan fortælle en lignende historie. Hans tid på skolen kulminerede i et skænderi med forstanderen. Projektet, han var ansat i, var på det tidspunkt lukket, og lederen sygemeldt. På

et møde bebrejdede skolens forstander Steffen Hinchely, at der ikke var sket mere for de unge, og læreren, der efter eget udsagn har forsøgt og forsøgt, men ikke har kunnet få de nødvendige redskaber fra ledelsen, fortalte højlydt sin mening til forstanderen.

– Da vi var på tomandshånd, sagde han, at han bebrejdede mig, at jeg ikke havde advaret ham om, at der ikke skete mere, men det havde jeg jo gjort, så jeg gav ham verdens største skideballe, fortæller Steffen Hinchely.

Næste dag kørte han i bil på vej til sit arbejde på skolen. Undervejs fik han blackout.

Han kom til sig selv på en rasteplads, men kan ikke huske, at han er kørt derhen, eller hvad der ellers er sket. Han kom hjem og blev kort efter sygemeldt med stress.

 

 

Ingen kommentarer fra ledelsen

Uddannelsesbladet har talt med forstander Anders Andersen, men han ønsker ikke at medvirke i artiklen. Han henviser til sin advokat Jens Brusgaard, der dog heller ikke har kommentarer. Til gengæld truer han i en mail Uddannelsesbladet med en retssag:

– Hvis du (journalisten, red.) eller bladet fremsætter beskyldninger eller injurier mod skolen, der ikke kan bevises, får det et retsligt efterspil, skriver han

 

 

 

Injuriesag mod Uddannelsesforbundet

Flere tidligere ansatte på skolen har henvendt sig til Uddannelsesforbundet og fortalt om forholdene. De bekræfter billedet, der er beskrevet i denne artikel og tilføjer flere og andre historier. Uddannelsesforbundet har derfor forsøgt at komme i dialog med ledelsen og bestyrelsen om sygefravær og arbejdspladsvurderinger. Men det er ikke lykkedes, fortæller vicesekretariatschef Jens Dam, som ikke er i tvivl om, hvem der skal rydde op i problemerne.

– Skolens bestyrelse har ansvaret for arbejdsmiljøet og de ansattes vilkår. Ansvaret for at undersøge, hvad der er i vejen, ligger hos bestyrelsen, siger han.

Da der tilsyneladende ikke er sket forbedringer af arbejdsmiljøet, og da problemerne har stået på i flere år, valgte Uddannelsesforbundet i efteråret 2013 at informere Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Styrelsen sendte oplysningerne videre til Arbejdstilsynet, der siden har besøgt skolen, men ikke kunne bevise, at der var problemer. Skolens ledelse har ifølge Uddannelsesbladets oplysninger ikke gjort noget for at forbedre arbejdsmiljøet, men den har reageret. Svaret kom i slutningen af januar i form af en stævning fra skolens advokat, hvor skolen anklager Uddannelsesforbundet for injurier, fordi forbundet har videregivet informationer til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. I forbundet mener man ikke, at man har gjort noget forkert, og derfor ender sagen i retten.