Freelance-artikel: Prædikat som særligt sensitiv kan skade børn

Børn med prædikatet særligt sensitiv, kan få sværere ved at begå sig i verden, og det kan skygge for børnenes virkelige problemer, mener eksperter i psykologi. Bruger man ikke begrebet, kan man misforstå disse børn, mener Foreningen for Sensitive Mennesker. Artiklen af freelancejournalist Mikkel Kamp er bragt i Børn&Unge, og den har fået gang i debatten hos pædagoger på både Boernogunge.dk og på Facebook.

Internettet er fyldt af forældre, som søger svar, når deres barn opfører sig anderledes end forventet. En del konkluderer på baggrund af information fra andre eller test på nettet, at deres barn er særligt sensitivt.
Problemet er bare, at det langtfra er sikkert, at svarene er rigtige, og derfor er der risiko for, at prædikatet som særligt sensitiv gør, at barnet udvikler sig langsommere, end det ellers ville have gjort, siger lektor, ph.d. Barbara Hoff Esbjørn fra ­Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
»Hvad vil det sige at være særligt sensitiv? Betyder det, at nogle børn lettere bliver oprørte? Det gør nogle børn, men derfor skal vi alligevel udfordre dem. Intet tyder på, at de skal behandles anderledes. Det gavner ikke barnet, at de voksne omkring det siger: ’Du er markant anderledes end de andre, og derfor skal du have lov til at trække dig’. Man gør børnene en bjørnetjeneste, fordi man kan bruge prædikatet til ikke at hjælpe børnene til at udvikle sig. På den måde kan det blive en selvopfyldende profeti,« forklarer hun.
Mikael Thastum, professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, deler bekymringen. »Problemet er, at mange tænker, at de her børn er særligt skrøbelige, og derfor overbeskytter dem. Det kan føre til, at de udvikler sig langsommere, end de ellers ville have gjort. Vi ved fra arbejdet med angste børn, at det netop kan styrke angst og fobier, at man ikke bliver konfronteret med det, man frygter,« siger han.
Barbara Hoff Esbjørn peger på, at børn skal lære at begå sig i den verden, de lever i – eksempelvis i en daginstitution.
»Professionelle bliver mødt med en forventning om, at samfundet skal indrettes efter bestemte børns behov i stedet for den anden vej rundt. I bedste fald er det harmløst, i værste fald skadeligt, hvis børnene ikke lærer at begå sig. De børn skal ind i situationerne som alle andre, men måske skal man bare finde en anden indgang for dem,« siger Barbara Hoff Esbjørn.

Udfordres rigtigt

I HSP Foreningen – Foreningen for Sensitive Mennesker – er formand og psykolog Athina Delskov enig i, at børnene skal udfordres, og det skal ske med udgangspunkt i det enkelte barn. I hendes optik er det dog afgørende at tage højde for, at et barn er særligt sensitivt.
»Det vil være bevidstløst at lade være med at udfordre særligt sensitive børn. De skal også skubbes, men først, når de er klar. Giver man dem ikke de nødvendige pauser, kan de let blive overstimulerede,« siger hun og tilføjer, at det er afgørende at vide, hvornår og hvordan, børnene skal udfordres.
»Særligt sensitive har nogle ting til fælles og er meget anderledes end de mindre sensitive. Man kan komme til at misforstå særligt sensitive og behandle dem forkert, hvis man ikke ved noget om det,« siger hun.
Skælder man eksempelvis særligt sensitive ud, reagerer de mere end andre børn, så udover at de får det dårligt, opnår man som voksen ikke det, man ønsker. Det er der højere sandsynlighed for, hvis man taler stille og roligt, oplyser Athina Delskov.

Ikke anerkendt

Det er ikke en anerkendt diagnose at være særligt sensitiv. I stedet bliver det betegnet som et særligt temperament eller karaktertræk. Det betyder, at der ikke foreligger så meget forskning om at forstå de sensitive mennesker. Man har ikke undersøgt, hvad der kendetegner de særligt sensitive, og hvad der ikke gør, forklarer Barbara Hoff Esbjørn.
»Der er en falsk tryghed ved, at vi taler om et begreb og går ud fra, at alle har den samme opfattelse af, hvad det betyder. Det har vi ikke, når det ikke er en diagnose. Risikoen er, at vi bruger begrebet i stedet for at beskrive barnets konkrete vanskeligheder. Det kan betyde, at man overser andre problemer. I stedet for at hæfte en betegnelse på barnet kan man se på dets individuelle styrker og svagheder og styrke barnet med udgangspunkt i dets ressourcer,« ­siger hun.
Athina Delskov er enig i, at særligt sensitive også kan have andre problemer, men hun er ikke så nervøs for, om prædikatet særligt sensitiv kan skygge for dem.
»Der er farer ved alting. Der er også en risiko ved, at forældre ikke ved, hvad der er op og ned. Alting kan misbruges. Der er ikke en diagnose, som hedder særligt sensitiv, fordi der jo ikke er noget alvorligt i vejen med én. Særligt sensitive blomstrer, hvis de har vilkår, der passer til dem,« siger formanden for HSP-Foreningen.
På internettet kan man finde små test, hvor man ved at svare på 23 spørgsmål om sit barn kan få en indikation af, om barnet er særligt sensitivt. Testen er udformet af den amerikanske psykolog og forsker Elaine N. Aron, der mange steder bliver fremhævet som den førende ekspert på området. Athina Delskov ser ikke noget problem i, at nogle forældre på den måde kan drage hurtige konklusioner på et for tyndt grundlag.
»Det kan være en måde for forældrene til at tage hul på at kigge på deres barn. Jeg oplever jævnligt gennem mit arbejde, at det er hjælpsomt for rigtig mange,« siger hun.

Vidste du at
Den førende forsker på området, amerikaneren Elaine N. Aron, anslår, at mellem 15 og 20 procent af alle mennesker er født særligt sensitive.