Danmarks dårligste arbejdsmiljø afsløret

En stor undersøgelse for Ugebrevet A4, viser Danmarks bedste og værste arbejdsmiljø. Det psykiske og fysiske arbejdsmiljø halter for postbude og arbejdere i fødevareindustrien. Sammenlagt får de sidstepladsen. Langt bedre ser det ud for ledere, ingeniører og arkitekter, som snupper førstepladsen. Det viser en analyse af datajournalist Kåre Kildall Rysgaard fra Stickelbergs Bureau. Undersøgelsen blev bredt citeret i mange medier. Blandt andet var det første historie i Radioavisen om morgenen, hvor TV2 News også omtalte den. Politiken, Berlingske og en stribe andre medier valgte at trykke Ritzau versionen.

Undersøgelsen af arbejdsmiljøet bygger på 124 spørgsmål, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø sidste år stillede til over 16.000 danskere. Arbejdsmiljøet er blevet bedømt ud fra 24 forskellige indfaldsvinkler. Det kan blandt andet være travlhed på jobbet, fysiske krav og konflikter. Som datajournalist regnede jeg mig efterfølgende frem til, hvilken faggruppe der klarer sig bedst – og værst i hver enkelt kategori. Den faggruppe, som får det bedste placering i for eksempel kategorien ”ulykker og sikkerhed” får karakteren 1, nummer to får karakteren 2 og så fremdeles. Til sidst er placeringerne, som hver faggruppe, har scoret i de forskellige kategorier lagt sammen. Nu kan man se, hvem der ud fra spørgsmålene har det værste og bedste arbejdsmiljø i Danmark.

Selve historien og hele analysen kan findes på Ugebrevet A4´s hjemmeide. Jeg producerede også en interaktiv grafik, der kan ses her: