Baggrundsartikel: Uddannelse koster blod, sved og 36.000 kroner

Det er obligatorisk for nye undervisere på sprogcentre at uddanne sig til lærer i dansk som andetsprog. Uddannelsen får stor ros, men lærere og tillidsfolk kritiserer, at nogle selv skal betale op til 36.000 kroner for den og må følge undervisningen i fritiden. Baggrundsartikel af freelance journalist Mikkel Kamp bragt i Uddannelsesbladet.

 

 

Vil du have jobbet, må du finde dig i at betale 36.000 kroner af egen lomme og bruge et årsværk af din fritid på at uddanne dig. Sådan er betingelserne for nye lærere på mange af landets sprogcentre.

For at blive underviser på et sprogcenter skal man uddanne sig til lærer i dansk som andetsprog. Har man ikke uddannelsen i forvejen – hvilket de færreste har – kan man få dispensation og tage den hen over de tre første år, man er ansat.

Det gør nye lærere landet over, men der er stor forskel på deres vilkår. Det er ikke lykkedes Uddannelsesbladet at finde sprogcentre, hvor lærerne får fri til at studere. Men lærere på Dansk Flygtningehjælps Lærdansk-centre slipper for at betale 36.000 kroner for fire moduler på uddannelsen.

Så heldige er de nye lærere på for eksempel Sprogcenter Nordsjælland og Københavns Sprogcenter ikke.

– De er under et hårdt arbejdspres med et nyt job og studier i fritiden, som de oven i købet selv skal betale. De har mulighed for at gå på nedsat tid, mens de tager uddannelsen, men så er det ofte svært for dem at få økonomien til at løbe rundt. Fra centralt hold burde man lave en regel om, at nyansatte får tid til at tage uddannelsen, og at skolen skal betale den, siger Anne Hoffmann, der er tillidsrepræsentant på Københavns Sprogcenter.

For nylig er Anne Kofoed, der er lærer på Sprogcenter Nordsjælland, blevet færdig med uddannelsen. Hun bekræfter, at det kan være hektisk med et fuldtidsarbejde og studier ved siden af.

– Problemet er, at man ikke kan slippe udenom. Selv om man har undervist i sprog på et gymnasium og har pædagogikum, skal man tage uddannelsen, siger hun.

 

De studerende bliver klogere

Anne Kofoed er dog positiv over for det faglige indhold.

– Man bliver helt sikkert klogere. Jeg har fået en teoretisk ballast til at forstå mennesker fra andre kulturer. Det har jeg blandt andet brug for, når jeg underviser østeuropæere, der har en anden pædagogisk tilgang til læring end danskere, fortæller hun.

Også formanden for Uddannelsesforbundets sektion for lærere i dansk som andetsprog er positivt stemt.

– Uddannelsen har givet undervisningen i dansk som andetsprog et kvalitetsløft og på sin vis gjort det til et fag. Tidligere kunne alle mulige undervise i dansk som andetsprog. Samtidig er uddannelsen med til at fastholde lærernes lønniveau, siger Anna Birke, der underviser på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter.

Hun så også helst, at lærerne ikke selv skulle betale.

– Ideelt set ville jeg ønske, at uddannelsen blev finansieret af staten, og at det var bestemt fra centralt hold, at lærerne skulle have tid til studierne i arbejdstiden.

 

Historisk betinget

Når lærerne de fleste steder selv skal betale, er det delvist historisk betinget, mener Poul Neergaard, der er forstander for Københavns Sprogcenter og formand for Foreningen af ledere ved danskuddannelser.

– Uddannelsen er en del af ansættelsesgrundlaget, og derfor har man ansat folk, som har uddannelsen, ligesom man på en folkeskole ansætter lærere, der har gået på seminariet. Det kræver jo en dispensation at ansætte folk, der ikke er begyndt på uddannelsen, siger han.

De senere år er der sket et skred i branchen, hvor nogle skoler er begyndt at betale og andre er fulgt efter.

– Lærerne synes selvfølgelig, det er en god ide, men man skal huske at se det som en brik i et større spil. På skoler, der ikke betaler uddannelsen, får lærerne måske andre goder, understreger han.

 

Ikke styr på studieordningen

Det er dog ikke kun vilkårene, sproglærerne kritiserer. Flere studerende er kritiske over for, hvordan uddannelsen bliver administreret på DPU og Københavns Universitet. En af dem er Anne Kofoed, der færdiggjorde studiet i januar 2011, men taler på vegne af flere, der stadig har deres gang i auditorierne. Hun efterlyser, at de ansatte får bedre styr på studieordningen.

– Vi kunne spørge otte forskellige ansatte og få otte forskellige svar. Vi fik for eksempel at vide, at vi skulle aflevere en rapport to uger efter, vi havde været i praktik. Bagefter fik vi at vide, at det ikke var rigtigt. Der er for mange modstridende informationer, hvilket giver forvirring, for hvem skal man tro på? spørger hun.

Det har lærere, der arbejder på fuld tid ikke lyst til at bruge deres tid på.

– De kommer for at få undervisning. De skal ikke den ene gang efter den anden bruge de første 20 minutter af en forelæsning på at få afklaret, hvad der står i studieordningen. Det bliver man træt af, siger Anne Kofoed.

DPU har haft problemer med de administrative systemer og informationsgangene, forklarer Karen Lund, der er professor i dansk som andetsprog.

– Det skyldes blandt andet fusionen med Aarhus Universitet og indførelse af et nyt it-administrativt system, som har givet visse dele af organisationen store problemer. Der har været prop i informationsudvekslingen mellem masteradministrationen og såvel studerende som undervisere og fagligt ansvarlige, siger hun.

Der skulle dog være styr på problemerne nu.

– Jeg kan kun beklage de noget tumultariske forhold. Som altid er studerende velkomne til at henvende sig til mig med faglige spørgsmål og problemstillinger, siger hun.

Her betaler skolen

Dansk Flygtningehjælps sprogskoler betaler nye fastansatte læreres uddannelse i dansk som andetsprog. Hvorfor?

– Det er en del af vores samlede rekrutteringsprogram. Vi tror, vi kan tiltrække de bedste ansøgere på den måde. Vi begyndte på det i områder, hvor vi havde svært ved at rekruttere, men siden har vi bredt det ud til alle skoler.

Til gengæld får medarbejderne ikke mulighed for at studere i arbejdstiden. Hvorfor?

– En del af vores medarbejdere går på nedsat tid i perioder eller tager en kortere orlov, og vi sørger for at planlægge undervisningen på skolen, så de kan følge studierne. Vi har ikke generelt nedsat tid for lærere, der er i gang med at uddanne sig. Det er et spørgsmål om, hvor langt vi vil strække os. Vi betaler uddannelsen, og de giver noget af deres tid. Det er en fair deal, som vi generelt oplever tilfredshed med.

Gerhard Korbo, leder af danskundervisningen på Dansk Flygtningehjælps sprogskoler

Her betaler skolen ikke
Sprogcenter Nordsjælland betaler ikke nye læreres uddannelse i dansk som andetsprog. Hvorfor?

– Det er en grunduddannelse, som man skal have gennemgået for at blive ansat. Det kan man vælge at dispensere fra, hvis de tager uddannelsen i løbet af de første tre år. De seneste medarbejdere, vi har ansat, har enten taget uddannelsen, inden de kom, eller de har været i gang med den. Vi har dog besluttet at betale det sidste modul, hvis vi skulle ansætte nogen, der skal tage uddannelsen.

I giver ikke nye medarbejdere mulighed for at tage uddannelsen i arbejdstiden. Hvorfor?

– Igen er det, fordi vi betragter det som en grunduddannelse, man skal have gennemgået for at blive ansat. Vi laver dog plads i skemaet, så folk kan vælge at starte på nedsat tid, hvis de gerne vil have tid til studierne.

Walther Jeppesen, forstander, Sprogcenter Nordsjælland

 

 

Uddannelsen

Lærere på sprogcentre er typisk seminarie- eller universitetsuddannede.

Uddannelsen i dansk som andetsprog er obligatorisk for nye undervisere på sprogskoler.

Skolen kan dog søge om dispensation for reglen. I så fald skal den nye lærer tage

uddannelsen i løbet af de første tre års ansættelse.

Uddannelsen består af fire moduler og fylder et årsværk.