Baggrundsartikel: Lærere fyret efter fagligt møde

 Lærerne på Projektskolen Casa Blanca i Valby krævede at få en overenskomst. Ledelsen af den privatejede skole nægtede, og da fem lærere holdt fagligt møde, blev de alle bortvist. Artikel af Freelancejournalist Mikkel Kamp. Artiklen er bragt i Uddannelsesbladet.

 

Af Mikkel Kamp

Onsdag formiddag. Fem lærere fra Projektskolen Casa Blanca er samlet i en privat lejlighed for at diskutere, hvad de skal gøre ved det faktum, at deres arbejdsgiver på den privatejede skole nægter dem at få en overenskomst.

I løbet af formiddagen opdager lærerne, at de ikke længere har adgang til skolens netværk, og at deres telefoner er lukkede.

Klokken 14 fjernes enhver tvivl om årsagen. De modtager alle en mail om, at de er bortvist fra arbejdspladsen med øjeblikkelig virkning. En bortvisning er en arbejdsgivers kraftigste sanktion: en fyring uden opsigelsesperiode og økonomisk kompensation.

Lærernes brøde består i, at de har krævet at få en overenskomst, og at de denne onsdag den 2. maj har nedlagt arbejdet for at holde fagligt møde. Det meddeler de ledelsen om morgenen, ligesom de også fortæller, at de agter at genoptage arbejdet næste dag. Det kom de ikke til.

Ti minutter efter den første mail lander endnu en i lærernes mailbokse. Her står, at de skal aflevere deres telefoner og nøgler. Sker det ikke, må de betale for udskiftning af låse.

– Vi havde forventet en reaktion, men vi var chokerede over voldsomheden, siger den nu bortviste Mikkel Visby, der har været ansat på skolen siden december 2010.

Den ligeledes bortviste Maria Christina Nielsen har en lignende oplevelse.

– Jeg blev rystet og kunne ikke forstå, at de virkelig bortviste os. Jeg regnede med en form for reaktion, men det var en vild overreaktion, siger læreren, der ligesom sine tidligere kolleger nu er jobsøgende.

 

Måtte ikke mødes uden ledelsen

Bortvisningen er kulminationen på et længere forløb, hvor utilfredsheden har boblet under overfladen. Projektskolen Casa Blanca er privatejet og tilbyder særligt tilrettelagt undervisning (STU) til unge over 16 år med psykosociale vanskeligheder.

Selve det pædagogiske indhold og arbejdet med de unge er de lærere, som Uddannelsesbladet har talt med, grundlæggende tilfredse med. Skolen, der åbnede i 2008, har dog aldrig tegnet overenskomst med lærerne. I lang tid fylder den kendsgerning ikke meget i lærernes diskussioner, men gennem en længere periode hører lærerne jævnligt meldinger om, at skolens økonomi er dårlig, og at budgetterne skal reduceres. Det skaber utryghed og i forbindelse med, at lærergruppen får supervision, bringer en af dem emnet overenskomst på banen. Det viser sig, at alle er frustrerede over, at de ikke har en overenskomst.

Et af de forhold, lærerne ønsker at ændre, er, at de kun er ansat 11 måneder om året. Den sidste måned må de søge om dagpenge

– får de at vide. Problemet er bare, at de ifølge reglerne ikke kan få dagpenge for den ene måned.

Lærerne diskuterer, hvad de skal gøre, og de melder sig alle ind i Uddannelsesforbundet. De spørger også ledelsen om lov til at holde et fagligt møde i arbejdstiden. Det ønske bliver afvist.

– Jeg husker ikke ordene præcist, men vi fik at vide, at hvis vi holdt møde, kunne det få konsekvenser, siger Mikkel Visby.

Medarbejderne bliver også informeret om, at de godt må mødes i fritiden, men hvis de taler om det faglige, skal de fortælle ledelsen om det.

– Paradoksalt nok handlede ledelsens argument om åbenhed. Vi skulle tale åbent, og så ville de samtidig forhindre os i at tale sammen, siger Maria Christina Nielsen.

 

Underlig stemning på skolen

Lærerne taler med en konsulent fra Uddannelsesforbundet, som forsøger at arrangere et møde med Casa Blancas ledelse for at se, om de kan blive enige om en overenskomst.

Den overenskomst bliver aldrig til noget – heller ikke selv om forbundet ender med at tilbyde en overenskomst, der stort set ikke ændrer på lærernes forhold.

Ledelsen meddeler, at man skam gerne vil snakke om overenskomst, men ikke før den 30. juni 2014. Man skal lige i gang med at tjene penge først.

Herefter er der en underlig stemning på skolen, fortæller Mette Peoples, som var den første lærer, der blev ansat, da skolen åbnede i 2008, og blandt andet har været undervisningsleder.

– Der var ikke rigtig øjenkontakt, når vi mødte ledelsen, og vi prøvede at undgå at tale om andet end praktiske ting, fortæller hun om perioden, der leder hen til afslutningen på lærernes job på Casa Blanca.

– Jeg vidste godt, at det var en konfliktoptrapning at holde mødet, men det var en risiko, jeg var klar til at løbe, siger Mette Peoples.

Selv om lærerne altså er klar over, at deres møde indebærer en vis risiko, er de chokerede, da de mister deres job.

Ifølge lærernes egne udsagn er det en del af forklaringen på, at de samme dag, som de er blevet bortvist, sender en mail rundt til nogle af deres nu tidligere samarbejdspartnere. Her står der, hvad der er sket, og de fortæller om de forhold, de har arbejdet under. Det handler blandt andet om, at nogle af de kvindelige medarbejdere har oplevet verbal sexchikane fra en tidligere skoleleder, og at der bliver drukket en del øl på ledelsens kontorer – forhold, der har påvirket arbejdsklimaet.

Den mail fik også konsekvenser. Lærerne har modtaget et brev om, at en advokat er i færd med at forberede en injuriesag mod dem. Og ejeren af skolen, Martin Erlund, bekræfter over for Uddannelsesbladet, at man har tænkt sig at føre sagen.

Fordi projektskolen har afvist at indgå overenskomst for lærerne på skolen, iværksatte Uddannelsesforbundet den 1. august en blokade af Projektskolen Casa Blanca.

De øvrige lærerorganisationer har via Lærernes Centralorganisation varslet sympatiblokade fra samme dato.

 

 

 

Casa Blancas ejer: Det gik for hurtigt

Samarbejdet var fint, og Casa Blanca ville gerne indgå en overenskomst. Det skulle dog vente et par år. Da Uddannelsesforbundet kom ind i sagen, gik alting for stærkt, og ledelsen var nødt til at bortvise de lærere, der nedlagde arbejdet. Sådan lyder skoleejerens version af sagen.

Af Mikkel Kamp

– Kom ud til os. Så skal jeg fremlægge dokumenter og en lydfil, der beviser, at sandheden er den modsatte af, hvad lærerne siger. Nogenlunde sådan faldt ordene, da Uddannelsesbladet ringede for at spørge ejeren af Casa Blanca, Martin Erlund, hvorfor han har bortvist fem lærere. Da vi mødte op i Projektskolen Casa Blancas lokaler, kom hverken lydfilen eller dokumenterne dog på bordet trods gentagne opfordringer.

– Jeg har dokumenterne og en lydfil, som jeg bruger, hvis det bliver nødvendigt, siger han.

Til gengæld gav Martin Erlund sin version af sagen. Først og fremmest afviser han, at lærerne blev bortvist, fordi det var besværligt, at de ville have en overenskomst.

– De blev bortvist på grund af arbejdsvægring. De lod de unge stå alene tilbage. Hvis en pædagog efterlader børnene i en børnehave helt alene, får det også konsekvenser. Samtlige lærerne er fagligt dygtige, så jeg er rigtig ked af at miste dem, men den slags kan vi ikke have.

Martin Erlund mener ikke, at ledelsens reaktion var for voldsom.

– Det første, vi gjorde den onsdag, var selvfølgelig at tage os af de unge. Derefter ventede vi til efter klokken 12 for at se, om lærerne ville indlede en dialog. Det skete ikke. Så måtte vi reagere, for hvad er ideen i bare at forlade skolen andet end at presse os. Det er ikke en måde at agere i dagens Danmark. Hvis jeg accepterede, at man bare kunne gå, når det passer én, ville jeg ikke være en seriøs leder, siger Martin Erlund.

Han understreger, at medarbejderne gerne måtte holde fagligt møde, bare ikke på et tidspunkt, hvor det går ud over undervisningen. Martin Erlund nægter også, at han skulle have krævet at få at vide, hvad lærerne talte om, hvis de valgte at holde møde om faglige emner i fritiden.

– Jeg har da ingen indflydelse på, hvad de gør derhjemme.

 

Uddannelsesforbundet pressede på

Når forløbet er endt galt, hænger det sammen med, at der er blevet skubbet ekstra på for at få en overenskomst, efter at lærerne meldte sig ind i Uddannelsesforbundet, mener Martin Erlund.

– Vi blev kontaktet af Uddannelsesforbundet, og høflige som vi er, inviterede vi dem til møde. Vi bad dem fortælle, hvilke fordele der ville være for skolen og medarbejderne, hvis vi tegnede en overenskomst. Det kunne Uddannelsesforbundet ikke. De kom uforberedte og havde kun en tiltrædeoverenskomst med, som de lagde på bordet. Det eneste argument var, at partsforholdet

ville blive bedre for medarbejderne. Alligevel var vi åbne over for en overenskomst. Vi ville bare først gøre det i sommeren 2014 – og så skulle det være en seriøs plan, siger han.

Han mener, at Uddannelsesforbundet har været involveret i arbejdsnedlæggelsen.

Det bygger han på, at han om morgenen den 2. maj bliver ringet op af en konsulent fra Uddannelsesforbundet, der siger, at nu er det tid til at indgå overenskomsten.

– Han insinuerer, at hvis vi ikke indgår overenskomsten, vil der ske noget. En lille time senere nedlægger lærerne arbejdet, siger Martin Erlund.

Han erkender, at konsulenten ikke direkte har sagt, at lærerne ville nedlægge arbejdet, hvis overenskomsten ikke blev indgået.

– Men det var min opfattelse, at det blev insinueret, siger han.

Martin Erlund mener, at ledelsen og lærerne sammen kunne have løst konflikten, hvis der ikke var blevet skubbet så hårdt på for at fremskynde processen.

– Vi fik ikke tid til at sætte os ned og snakke med lærerne. De siger, jeg har sagt nej til en overenskomst, men det er usandt.

Martin Erlund bekræfter, at han vil føre en injuriesag mod lærerne, der i en mail har hævdet, at der blandt andet foregik sexchikane, og at der blev drukket store mængder alkohol på skolen. Indholdet i anklagen vil han dog ikke forholde sig til.

– Det gider jeg slet ikke at kommentere. Det er for lavt. Vi kører en sag imod dem, siger han.